Du ser denne side på en mobiltelefon eller tablet. Det anbefales, at besøge siden fra en computer med Fuld HD opløsning (1920×1080), da det giver en meget bedre oplevelse af billederne.

MORGENGRY

Der er en hårfin grænse mellem en dyrefotograf og en stakkel, der sidder og glor ude i en tom skov.

Det er altid mit mål, at forstyrre dyrene mindst muligt når jeg er i naturen. At være så "ikke eksisterende" som mulig.
Det at komme tæt på et vildt dyr og tage billeder, hvorefter dyret går roligt videre uden, at have opdaget dig.
Det er en fuldstændig fantastisk følelse.

Der er ofte størst chance for, at opleve dyrelivet i skumringen omkring solopgang.
Som fotograf giver det mange udfordringer, fordi lyset er dårligt og presser dit udstyrs formåen til det yderste.
På disse tidspunkter får man sjældene knivskarpe og farverige billeder, men til gengæld kan man fange en stemning, man ikke finder på andre tidspunkter.

De tre vigtigste ting du skal bruge for, at fotografere dyr i den danske natur er: Tid, tålmodighed og mere tid!